Forretningsbetingelser
Generelle betingelser
Force majeure:
Aftalen er indgået med sædvanligt forbehold for force majeure. Det påhviler dog Nexus Fireworks at træffe foranstaltninger, der så vidt muligt kan sikre optræden til aftalt tid, uanset forsinkelser eller aflysning af transportmiddel.
NexusFireworks forbeholder sig retten til at aflyse fyrværkerishowet, såfremt:
relevante myndigheder meddeler afslag
lovpligtige sikkerhedsafstande ikke kan overholdes
tilladelse fra grundejer og/eller arrangør bortfalder
der indføres afbrændingsforbud
vejr- eller vindforhold vurderes at være sikkerhedsmæssigt uforsvarlige Alle vurderinger foretages i henhold til gældende regler, myndighedskrav og fagligt skøn, hvor sikkerhed altid har højeste prioritet.
Aflysning
Ved aflysning af en bekræftet ordre gælder følgende:
Mere end 30 dage før afvikling:
Kunden faktureres et administrationsgebyr svarende til dokumenteret tidsforbrug anvendt på planlægning og forberedelse.
14–30 dage før afvikling:
50% af den aftalte pris faktureres.
0–14 dage før afvikling:
Op til 100% af den aftalte pris faktureres.
Betalingen beregnes på baggrund af reserveret kapacitet, planlægning samt tabt mulighed for at påtage sig andre opgaver i den pågældende periode.
Øvrigt:
Arrangøren har ansvaret for opretholdelse af ro og orden.
Arrangøren hæfter for skader på udstyr forvoldt af gæster samt tyveri af udstyr.
NexusFireworks udfører alle fyrværkerishows med uddannet personale og i overensstemmelse med gældende dansk og europæisk lovgivning.
Kunden er ansvarlig for at stille korrekte og fyldestgørende oplysninger om afviklingsstedet til rådighed samt sikre adgang til området i henhold til aftalen.